Rige Svin!

Rige svin

Ja, det er tanken der slår ned i mig første gang jeg ser ham. Tænk sig at lade sig bærer op af 10.000 trappetrin, bare fordi man har råd. Det minder mig om noget fra slavetiden, og jeg kan ikke lade være med at spørge om ikke jeg må tage et billede af ham, for at kunne udstille forskellen på rig og fattig.

Den anden side af sagen er at han nok er rig, og alligevel har han nok ikke som mig klattet en million kroner væk (et konservativt gæt på min samlede indkomst de sidste 15 år), så hvem er i virkeligheden det rige svin? Og han har samtidigt har betalt godt for turen, faktisk så godt at dem som slæber kan lave noget der nærmer sig en indisk ingeniør løn ved dette arbejde. Og de har jo selv valgt det, som så mange andre i Indien er deres arbejde måske ikke sundt i længden, men det giver mad på bordet.

Det der med pengene

Det tager lidt tid at vænne sig til at tallene på pengesedlerne skal divideres med ti for at vi har den danske værdi, og om jeg nogensinde vænner mig helt til det ved jeg ikke. Tiggere spises af med 20-30 rupees, ca samme beløb som vi normalt lægger i drikkepenge når vi har spist aftensmad. Det svarer til 2-3 kr! og jeg overvejer tit om ikke både tiggere og tjenere ville have fået en del mere hvis valutaen havde haft samme værdi som derhjemme.

Så er der det med at valutaen har to værdier, den pålydendeværdi og nytteværdien. Manglen på 10’ere og 100’ere får jævnligt værdien af disse til at stige i ens bevidsthed, indtil man igen har fået fundet nogle butikker der kan slå ens 500’ere i stykker, så man igen har små-penge der kan bruges til de mindre indkøb, transport med mere.

Og selvom alt er billigt finder jeg alligevel mig selv gå og afveje indkøbene i forhold til hinanden, æbler og appelsiner er for dyre, da de koster 40-60 rupees kiloet (4-6 kr), blommer er et meget bedre køb til 20-30 rupees kiloet (2-3 kr). Derhjemme ville de par kroner ikke gøre det store, ligesom vi heller ikke ville opfatte en restaurant som superbillig fordi hovedretterne var 5-10 kr billigere end hos konkurrenterne… Det med penge er sørme noget mærkeligt noget.

Femkrone manden

En mand af gud

Jeg møder denne mand på vej hjem fra dagens opdagelsestur i byen da han stopper mig og med tegnsprog fortæller mig at han synes om mit hår. Jeg roser hans skæg og han pejer mog himlen. Jeg regner med at skægget skal få ham ind i himmelriget. Da jeg spørger om jeg må tage hans billede viser han med fingrene at det koster lidt penge. Jeg accepterer og han stiller sig i hans fineste positur. Vi er dog ikke helt enige om hvad billedet skal koste, jeg prøver med 10 også 20 rupees, men han skal have mad. Det ender med at han får 50 rupees, eller nok til at købe 2 kilo grøntsager, eller 5 måltider på gaden. Jeg døber ham derefter femkrone manden i mit stille sind.

Penge og perspektiv

Er man i tvivl om ens egen rigdom når man er i Indien, ses det tydeligt på at de mindste sedler vi kunne opdrage i Danmark, nemlig 500 rupees (ca 55 kr) flere steder er ubrugelige som betalingsmiddel, da de ikke kan give tilbage. Først når man har fundet et sted hvor man kan få slået sedlen i stykker til 10, 20 og 100 rupees har man noget der kan bruges i internetkiosken, på markedet, eller i de mange små butikker. Tænk sig, at ca 50 kr svarer til en hel kassebeholdning for disse sælgere. Det er sørme en skæv, skæv verden.