Om at sige ja…

Jacob Holdt opfordre en til altid at sige ja til de invitationer man får. Kun derved kan man møde folk uden fordomme, og få adgang til alle de oplevelser der ligger derude og venter på en. En ting jeg ofte glemmer, og derfor sniger mig udenom invitationer med undskyldninger om at jeg har travlt, skal noget andet eller at det er ubelejligt. Dagens oplevelse blev dog en reminder om at de bedste oplevelser altid kommer når man ikke regner med det, og at jo flere gange man siger ja, jo flere får man af disse unikke, specielle og uforglemmelige oplevelser…

… Jeg var egentligt på vej på posthuset, men jeg kunne jo lige hilse på ham på vejen, blomsterhandlere, for det første fordi det var den korteste vej, og for det andet fordi jeg ikke havde hilst på ham i mere end en måned, så hvis jeg skulle nå at takke af var det jo et fint tidspunkt. Vi havde dog ikke snakket længe før jeg var inviteret på mad, jeg var egentligt ikke i humør, jeg var træt, og selvom jeg ikke havde planer prøvede jeg at sno mig udenom. Han lod dog ikke til at høre efter, og snart havde han bået inviteret mig på middagsmad, bekræftet aftalen, og fået fortalt at han ville vente på mig nu det var en aftale.

Jeg nåede at overveje at droppe det, men det ville jo samtidigt betyde at løbe fra en aftale (om end jeg selv ikke havde megen andel i indgåelsen), og det strækker jeg mig langt for at undgå. Det ville også betyde dårlig samvittighed hver gang jeg kom i den del af byen. Men når jeg skal være ærlig er det altså udelukkende blomstermandens fortjeneste at jeg fik en herlig eftermiddag, og ikke endte med at sove middagslur, læse bog eller på anden måde slå tiden ihjel. Læs videre “Om at sige ja…”

På rejse til uendeligheden, gæstfriheden og stjernenatten

Vi havde allerede været heldig at tilbringe flere stunder sammen med Kuldip, en lokal couchsurfer, naturelsker og guide med god energi og en stor viden, så han var det naturlige valg da vi stod og skulle bruge en guide til at vise Rune og jeg saltørkenen og de små landsbyer hvor mange gamle traditioner holdes i hævd. Det kom der to fantastisk dage ud af.

På vej ud i ørkenenVi blev hentet på hotellet klokken tre, og samlede Line op på vejen, hvorefter turen gik mod white desert, en saltørken hvor uendeligheden synes at kunne opleves. Vi gjorde holdt ved en lille butik ejet af en af Kuldips mange venner i området. Her mødte vi en ældre hyrde, der samtidigt var områdets bedste jødeharpe musikant, og snart fik vi et nummer. En forsmag på hvilke oplevelser der venter når man rejser med en lokal med mange venner. Læs videre “På rejse til uendeligheden, gæstfriheden og stjernenatten”

Gademad

 

GademadJeg har fundet mig en ny ynglingsret hernede i det indiske, og det skulle Rune selvfølgeligt også prøve. Og vi klarede det begge uden maveproblemer, så vi antager at hygiejnen har været i orden, til trods for den noget primitive restaurant, hvor køkkenet er en vogn med et gasblus, og opvasken 3 baljer med vand (en til skyl, en til vask og en til endnu en gang skyl).

Udsigten er anderledes end man er vant til, men prisen er samtidigt lav (5 kr for alt du kan spise).

(boden findes overfor Bus Stand i retning mod Hospital Road hvis nogen skulle have lyst til også at prøve stedet)

Legetøj af skrald

Hjemmelavet legetøj

Jeg viste jo ikke helt hvad jeg skulle finde på til sommerskole for indiske børn, når nu det skulle være aktiviteter der ikke rigtigt kostede noget, kunne laves uden de store sprogkundskaber og samtidigt ikke fyldte for meget da vi skulle være i en stue sammen med de 50 børn.

Jeg foreslog at vi kunne lave legetøj af ting de havde derhjemme, og her ses mine “prototyper”, især bilen synes jeg blev god, og håber på at kunne lave den sammen med danske børn en dag. Titlen på aktiviteten blev “dansk legetøj”, hvilke jo er lidt misvisende, men børnene lavede flere gode ting, herunder et skib af ispinde, og vægten herunder.

Vægt af skrald

Oversvømmelse

Vand i Bhuj

Vi havde da godt nok set at det var begyndt at regne inden vi gik ind i biografen, men at vi skulle komme ud til dette syn var vi alligevel ikke helt forberedte på. På bare to timer var der kommet så meget vand, at det nu havde samlet sig i hovedgaden, som åbenbart ligger ret lavt, og skabt denne oversvømmelse.

Dette er første gang det har regnet i Bhuj, i de to en halv måned vi har været her, så mon ikke det gør godt for både køer, planter og mennesker (selvom nogle bønder nu mister de tidlige afgrøder de allerede har plantet, påstår de kloge hoveder at de tjener det tabte ind på større udbytte i det næste de sår).

I biffen i Indien

Comando - One man Army

I længere tid havde jeg gerne ville i biografen, og nu var min gode ven Rune jo ankommet, og samtidigt var der en film der så ud til at være til at forstå selvom vores hindi ikke er for veludviklet. Indien filmen gik i gang nåede vi lige at se et regnvejr starte udenfor, hvilket medførte at kontrollørerne jævnligt kom ind i salen og lyste med lommelygter for at se om der løb vand ind nye steder (før filmen havde de dog fundet de fleste steder hvor loftet var utæt, og havde fået fjernet stolene under disse steder).

I løbet af filmen forstod vi de få replikker der blev sagt på engelsk, og jeg forstod når de sagde “vores”, “min” og “din” men det var så også ca det.  Men filmen havde en masse fine kampscener, og et par sekvenser med sang og dans, ligesom det var sjovt at se at noget af den var filmet på samme strand og samme slot som vi havde besøgt dagen før. Alt i alt var vi godt underholdt, og havde en masse at snakke om bagefter.

Se evt. traileren her, der er flere af de imponerende elementer med (blandt andet en øvelse der får armbøjninger med klap til at virke som en øvelse for knogleskørhedsramte pensionister): http://www.youtube.com/channel/UCA6lxKDH5mac_9yCzJwDCTg

Sommerskole

Efterhånden var tiden jo ved at blive lidt lang, så da Line fortalte om en veninde der havde en datter som skulle lave noget sommerskole, og gerne ville have mig til at hjælpe var jeg jo straks klar. Også selvom det ikke lige kom til at være mine styrker der blev sat i spil.

Vi mødtes for at planlægge og jeg fremlagde mine forslag. Vilde aktiviteter, leg som krævede plads, ud i naturen osv. Arrangøren sad lidt og nikkede, men sagde ikke så meget, heller ikke selvom jeg gennemgik hvordan hver aktivitet udviklede børnene på forskellige måder. Til sidst sagde hun: Vi skal være i stuen, så tror du måske du kan lave noget med sang, drama, maling og dans?

Ingen problem! Det er godt nok alt det jeg plejer at undgå, og lade andre mere talentfulde tage sig af, men her i byen er jeg jo nok den bedste til dansk folkedans, klods hans fortællingen og “jeg ved en lærkerede”, så sådan gik det til at jeg lørdag lærte børnene at danse “totur fra Vejle”, og fortalte dem historien om Klods Hans. Søndag lavede Line og jeg havregryns kugler (den eneste danske mad vi kunne komme på som ikke indeholder kød eller æg, og som kan laves ret hurtigt), hvorefter vi smagte på 50 indiske retter som børnene havde med.

I går mandag lavede vi smykker af kokosnøddeskaller som børnene sleb med sandpapir, for de fleste var det vist første gang de lavede noget sådan lidt sløjd agtigt. Og jeg så de første udgaver af Klods Hans opført på Gujarati, alle forskellige, men alle med nogenlunde den rigtige historie.

I dag skal vi synge danske sange, øve mere teater, jeg skal fortælle lidt om Danmark og vi skal have pudset dansen af inden vi skal i radioen på torsdag og fortælle om hvad børnene har lært (og de skal opfører både sang og skuespil).

Jeg skal nok vende tilbage med billeder når jeg engang får dem, men det tager måske lidt tid…

De “gamle” unge venner

Gamle unge venner

Vores holi sang på sidste vers, men vi slog alligevel vejen forbi for lige at se om de var der. Og der sad de, på rad og række, i hvad der normalt er drikke trug for områdets mange køer. Farverne var vasket af deres ansigter, men tøjet var stadig smurt ind i beviserne på et vellykke holi. Læs videre “De “gamle” unge venner”

Holi part 2 – farver og kaos

Det hele starter noget tamt. Vi har hørt festlighederne starter om morgenen, og er derfor på vej igennem markedsgaderne klokken ti. Det normale mylder er dog afløst af ingenting, ingen butikker er åbne, ingen trafik ses og fest er der heller ingen af.

Ja, det starter stille og roligt...
Ja, det starter stille og roligt…

Vi møder dog en enkelt sælger der sælger farver, og snart har vi fået vores første farve smurt i hovederne, ligesom vi får foræret to poser med farver. Som udlændinge skal vi i hvert fald ikke mangle farver til holi, og vi går glade videre, nu med lidt farve på det kulørte tøj.

Det næste stykke tid er det dog ikke mange vi møder, og da slet ikke nogen som smider med farver. Vi besøger byens tempel, her er der masser af mennesker, men stadig ingen farver.

Da vi kommer ud af porten igen ændre det sig dog. Vi møder mange indere der vil ønske os ”happy holi”, og som smøre farver på os fra vores poser, og vi kvittere ved at gøre det samme ved dem.

Også pludseligt finder vi os selv midt i en gruppe på 8-10 unger og et par ældre der spørger om vi vil fejre holi med dem. Og sådan går det til at vi i de næste par timer drager ”hærgende” igennem byen, kastende med farver, møder masser af mennesker som skal hilses ”happy holi”. Læs videre “Holi part 2 – farver og kaos”

Familien paa første

lilDSCN4914

Hvordan jeg havnede her kan jeg ikke helt forklare, jeg havde hilst på familien på udturen, og var stødt på dem på vej hjem fra min vandretur. Og jeg troede egentligt at jeg var blevet inviteret med i et spil cricket, men sad lige pludseligt i deres soveværelse/stue, og drak en lokal hjemmelavet udgave af cola. Vi snakkede om mandens tidligere job som maler i Kenya, jeg viste billeder fra Danmark, og fik derefter hele stakken af familiebilleder at se. Læs videre “Familien paa første”