Legetøj af skrald

Hjemmelavet legetøj

Jeg viste jo ikke helt hvad jeg skulle finde på til sommerskole for indiske børn, når nu det skulle være aktiviteter der ikke rigtigt kostede noget, kunne laves uden de store sprogkundskaber og samtidigt ikke fyldte for meget da vi skulle være i en stue sammen med de 50 børn.

Jeg foreslog at vi kunne lave legetøj af ting de havde derhjemme, og her ses mine “prototyper”, især bilen synes jeg blev god, og håber på at kunne lave den sammen med danske børn en dag. Titlen på aktiviteten blev “dansk legetøj”, hvilke jo er lidt misvisende, men børnene lavede flere gode ting, herunder et skib af ispinde, og vægten herunder.

Vægt af skrald

Oversvømmelse

Vand i Bhuj

Vi havde da godt nok set at det var begyndt at regne inden vi gik ind i biografen, men at vi skulle komme ud til dette syn var vi alligevel ikke helt forberedte på. På bare to timer var der kommet så meget vand, at det nu havde samlet sig i hovedgaden, som åbenbart ligger ret lavt, og skabt denne oversvømmelse.

Dette er første gang det har regnet i Bhuj, i de to en halv måned vi har været her, så mon ikke det gør godt for både køer, planter og mennesker (selvom nogle bønder nu mister de tidlige afgrøder de allerede har plantet, påstår de kloge hoveder at de tjener det tabte ind på større udbytte i det næste de sår).

I biffen i Indien

Comando - One man Army

I længere tid havde jeg gerne ville i biografen, og nu var min gode ven Rune jo ankommet, og samtidigt var der en film der så ud til at være til at forstå selvom vores hindi ikke er for veludviklet. Indien filmen gik i gang nåede vi lige at se et regnvejr starte udenfor, hvilket medførte at kontrollørerne jævnligt kom ind i salen og lyste med lommelygter for at se om der løb vand ind nye steder (før filmen havde de dog fundet de fleste steder hvor loftet var utæt, og havde fået fjernet stolene under disse steder).

I løbet af filmen forstod vi de få replikker der blev sagt på engelsk, og jeg forstod når de sagde “vores”, “min” og “din” men det var så også ca det.  Men filmen havde en masse fine kampscener, og et par sekvenser med sang og dans, ligesom det var sjovt at se at noget af den var filmet på samme strand og samme slot som vi havde besøgt dagen før. Alt i alt var vi godt underholdt, og havde en masse at snakke om bagefter.

Se evt. traileren her, der er flere af de imponerende elementer med (blandt andet en øvelse der får armbøjninger med klap til at virke som en øvelse for knogleskørhedsramte pensionister): http://www.youtube.com/channel/UCA6lxKDH5mac_9yCzJwDCTg

Værktøj ala Indien

Håndbor

I sommerskolen skulle børnene lærer at lave smykker af kokosnødder. Det første møde med sandpapir for de fleste børn, og for mig et pokkers arbejde med at lave huller i alle skallerne hjemmefra. I alt blev der lavet huller i lige over 70 stykker kokosnød med dette hjemmebyggede boreagregat, hvilket tog 3½ time, og gav vabler på 3 fingre, men børnene skulle jo ikke blive skuffede… Også gav det god tid til at fundere over hvor meget man kan med selv meget få ting.

Besøg fra Danmark

Selvom jeg ikke har været så god til at få skrevet de sidste par uger, må jeg nok forberede Jer på at det nu bliver endnu værre. I morgen kommer der nemlig besøg fra Danmark, og i den måned min gode ven, Rune, er her får jeg nok ikke skrevet det store.

Men I kan da lige få en sidste lille nyhed inden jeg går i skjul: Der er flyttet duer ind på altanen, hvor de i den mest ynkelige redde jeg nogensinde har set prøver at ruge et par dueunger ud. Vi håber det lykkes, og i morges fik forældrene lidt havregryn at styrke sig på.

Sommerskole

Efterhånden var tiden jo ved at blive lidt lang, så da Line fortalte om en veninde der havde en datter som skulle lave noget sommerskole, og gerne ville have mig til at hjælpe var jeg jo straks klar. Også selvom det ikke lige kom til at være mine styrker der blev sat i spil.

Vi mødtes for at planlægge og jeg fremlagde mine forslag. Vilde aktiviteter, leg som krævede plads, ud i naturen osv. Arrangøren sad lidt og nikkede, men sagde ikke så meget, heller ikke selvom jeg gennemgik hvordan hver aktivitet udviklede børnene på forskellige måder. Til sidst sagde hun: Vi skal være i stuen, så tror du måske du kan lave noget med sang, drama, maling og dans?

Ingen problem! Det er godt nok alt det jeg plejer at undgå, og lade andre mere talentfulde tage sig af, men her i byen er jeg jo nok den bedste til dansk folkedans, klods hans fortællingen og “jeg ved en lærkerede”, så sådan gik det til at jeg lørdag lærte børnene at danse “totur fra Vejle”, og fortalte dem historien om Klods Hans. Søndag lavede Line og jeg havregryns kugler (den eneste danske mad vi kunne komme på som ikke indeholder kød eller æg, og som kan laves ret hurtigt), hvorefter vi smagte på 50 indiske retter som børnene havde med.

I går mandag lavede vi smykker af kokosnøddeskaller som børnene sleb med sandpapir, for de fleste var det vist første gang de lavede noget sådan lidt sløjd agtigt. Og jeg så de første udgaver af Klods Hans opført på Gujarati, alle forskellige, men alle med nogenlunde den rigtige historie.

I dag skal vi synge danske sange, øve mere teater, jeg skal fortælle lidt om Danmark og vi skal have pudset dansen af inden vi skal i radioen på torsdag og fortælle om hvad børnene har lært (og de skal opfører både sang og skuespil).

Jeg skal nok vende tilbage med billeder når jeg engang får dem, men det tager måske lidt tid…

I bølgerne

  Benene i vejret

Med temperaturer tæt på 40 grader i de sidste par dage var det slet ikke nogen dum ide Line’s kollegaer havde fået da de tog til stranden. Så da vores planer for søndagen pludseligt blev aflyst hoppede vi i bussen for at køre de 1½ time til Mandvi, og stranden.

Det blev til Lines første tur i bølgerne på vores tur, og selvom bølgerne i første omgang så store og faretruende ud, var de faktisk ret medgørlige. Vandet var dog ekstremt salt, så det sveg i øjne og svælg hvis ikke man sørgede for at få lukket ordentligt af når man kastede sig ind i endnu en bølge. Læs videre “I bølgerne”

På kamelryg

Kamel

Allerede til holi havde Line og jeg prøvet at ride på kamel, en kort tur op og ned af en gade i Bhuj, men ikke desto mere en ridetur på en kamel (og til 2 kr pr næse kunne vi dårligt klage over turens længde).

Men nu sad vi igen på en kamel, denne gang på stranden ved Mandvi, og i modsætning til første gang nu i dagslys. Foran os gik en kamel med to af Line’s kollegaer, og bag os var kamelen med Paul (en ingeniør fra Tyskland som vi havde mødt ugen før) og hans chauffør ved at komme op til os. Vores lille karavane med 3 kameler gik langs vandet, de to andre kameler i noget bedre stil end vores.

Vores kamel gik nogle gange sidelæns, nogle gange langsomt og nogle enkelte gange gik den helt fornuftigt. Ethvert forsøg på at få den i galop var dog nyttesløse.

 

De “gamle” unge venner

Gamle unge venner

Vores holi sang på sidste vers, men vi slog alligevel vejen forbi for lige at se om de var der. Og der sad de, på rad og række, i hvad der normalt er drikke trug for områdets mange køer. Farverne var vasket af deres ansigter, men tøjet var stadig smurt ind i beviserne på et vellykke holi. Læs videre “De “gamle” unge venner”

Holi part 2 – farver og kaos

Det hele starter noget tamt. Vi har hørt festlighederne starter om morgenen, og er derfor på vej igennem markedsgaderne klokken ti. Det normale mylder er dog afløst af ingenting, ingen butikker er åbne, ingen trafik ses og fest er der heller ingen af.

Ja, det starter stille og roligt...
Ja, det starter stille og roligt…

Vi møder dog en enkelt sælger der sælger farver, og snart har vi fået vores første farve smurt i hovederne, ligesom vi får foræret to poser med farver. Som udlændinge skal vi i hvert fald ikke mangle farver til holi, og vi går glade videre, nu med lidt farve på det kulørte tøj.

Det næste stykke tid er det dog ikke mange vi møder, og da slet ikke nogen som smider med farver. Vi besøger byens tempel, her er der masser af mennesker, men stadig ingen farver.

Da vi kommer ud af porten igen ændre det sig dog. Vi møder mange indere der vil ønske os ”happy holi”, og som smøre farver på os fra vores poser, og vi kvittere ved at gøre det samme ved dem.

Også pludseligt finder vi os selv midt i en gruppe på 8-10 unger og et par ældre der spørger om vi vil fejre holi med dem. Og sådan går det til at vi i de næste par timer drager ”hærgende” igennem byen, kastende med farver, møder masser af mennesker som skal hilses ”happy holi”. Læs videre “Holi part 2 – farver og kaos”