Kamelsafari i Bikaner – En dag på kamelryg

På vores tur rundt i Indien var vi nået til Bikaner, hvorfra vi drog ud i ørkenen på kamelsafari. Turen startede som den bør med ondt i røven og sved i panden, men derfra nåede den aldrig over det middelmådige. Måske på grund af vores opskruede forventninger, måske på grund af en doven guide. Men at kameler er et herligt dyr er der ingen tvivl om.

Rune og hans kamelVi startede ud med en times tur i tuk-tuk for at komme langt nok væk fra byen til at starte turen ud i det virkelige ørkenland, og vi mødte både vores kamelfører og vores kameler. Snart sad vi på hver vores kamel i vuggende gang igennem den lille landsby ved vejen. Jeg klagede snart over ondt i mellemkødet, og Rune over ondt i røven, men sådan går det jo når man som amatører sætter sig op på klovdyr. Det kunne dog ikke fjerne vores begejstring over at være på vej ud på eventyr på ryggen af disse dyr. Og i forhold til heste virkede disse noget mere sikre.

Runes kamel spiser bønnerI landsbyen mistede vi den ene kamelfører, men med kamelerne bundet til guidens vogn gik det alligevel fint derudaf, og snart var det tid til turens første attraktion: ”Se derover i træet, det er to gribbe”, wow! det er jo ren Lucky Luke tænkte jeg. Derefter fortsatte den vuggende gang i en halv times tid, og så trak vi væk fra vejen for at plukke bønner i et træ. Min kamel synes åbenbart godt om synet, så den nåede at nappe halvdelen af stakken imens de to mænd var optaget af at finde flere. Og guf var det, så den prøvede til et par gange mere men blev opdaget hver gang. Imens nød Runes kamel lidt frihed og gnaskede selv bønnerne direkte fra træet. Da vi havde fået samlet bønner nok til middagsmaden (og lidt til lillemor derhjemme) gik turen videre.

AntilopeImens guiden var travlt optaget af at sortere bønner pegede Rune og sagde: ”antilope”, og ganske rigtigt, der stod den, en lille antilope ikke meget større end en forvokset ged. Men større bliver de åbenbart ikke herude i ørkenen. På grund af Runes skarpe øjne og opmærksomhed fik vi set et par stykker mere inden det efter cirka 3 timer blev tid til en pause. ”Middag og siesta” proklamerede guiden, Harpu,l grinene. Og han gik derefter i gang med at tilberede maden, der ud over de nyplukkede bønner bestod af et løg, lidt chili, krydderier og 250 ml olie. Imens kiggede på madlavning og på kamelerne som nu gik frit rundt uden deres tunge sadler ligesom vi fik tid til at gå med at pille store tæger af efterhånden som de kravlede op af vores lår. Roti’erne (brød) blev varmet først på panden, og siden direkte på gløderne, og efter en lille times tid kunne Rune og jeg sætte tænderne i et lækkert måltid mad, der dog blev lidt for meget efterhånden som vi spiste os igennem den megen olie. Som traditionen byder ventede hyrder og guide med at spise til de var sikre på at der ikke kunne proppes mere i os.

Kamel der slapper afOpvasken blev klaret med en omgang sand som fjernede det værste, inden vi fik vasket hænder og blev overhældt med vand af en grinene Harpul. Derefter spiste guiden og kamelføreren imens Rune og jeg sov lidt. Da de andre var færdige med at spise var det deres tur til en lille lur… En lur der dog trak ud, så Rune og jeg lagde os og tog en lur mere, men vågnede da den anden kamelfører ankom. Nu skal vi vel af sted tænkte vi, men nej, nu skulle han spise, også skulle han sove, så da han havde sovet lidt satte Rune og jeg mig til at spille 500, hvortil guiden Harpul snart blev tilføjet, også var det ellers med at få afstemt regler. 4-5 spil nåede vi inden alle var udhvilede, men så havde vi også holdt hvil i noget der ligner 4 timer. Nu ventede der 2 timer mere på kamelerne, også var vi ved stedet hvor vi skulle sove.

Igen var Rune vores dyrespotter, for guiden havde mere travlt med at snakke med kamelførerne, så vi tænkte tilbage på arrangøren Vino’s ord dagen før: ”Grunden til at det koster så meget er jo at I har en guide med som både kan engelsk, kender dyrelivet og kan snakke med de lokale i landsbyerne som i møder”. .. Hmmm, hvilke landsbyer? Og dyrene skal vi jo selv finde. Nå, men efter 2 timer mere var lårene godt ømme, og vi steg igen af kamelerne ved et lille hus, med en brønd, toilet og opbevaring.

HusetKamelførerne blev sendt hjem, og Harpul gik i gang med aftensmaden som blev spist i skæret fra en elektrisk lampe. Hyggeligt, men også specielt da den tiltrak alle insekter i området, så der var godt med kryb i luften da vi spiste dagens andet ørken-måltid. I skæret fra lampen så vi en guldsmed spise en anden guldsmed, så kun vingerne var tilbage. Derefter et spil 500 mere, og så ned under de tykke tæpper som skulle holde os varme imens vi sov under den åbne himmel.

(Okay, inden vi nåede så langt havde vi prøvet at lave ild med ildbor, men det vil jeg forbigå i tavshed på grund af projektets manglende succes)

Herude i ørkenen bliver det ret koldt, og selv med de store tæpper blev det koldt så snart der slap lidt luft ind, men alligevel et dejligt afbræk fra den mange overvarme hotelværelser vi indtil da havde oplevet.

Senge under åben himmelUd på natten ankom en række lokale, også var der ellers fest, så jeg var glad for at jeg kunne vænne mit døve øre til, værre så det ud for Rune som ikke er udstyret med samme handikap og derfor måtte ligge vågen til de endeligt gik i seng.

Næste morgen fik vi et par kommer chai, toast med marmelade og gik så mod tuk tuk’en som ville samle os op ca 800 meter fra hvor vi sov.

Selvom det blev til en dejlig nat under stjernerne og et par hyggelige timer på kamel var det alligevel lidt rigeligt at bruge halvdelen af tiden på at sove til middag, så hvis man vil på kamelsafari kan det måske bedre betale sig at starte til eftermiddag også ride både eftermiddag og formiddag, eller at tage nogle flere dage, også se det som ren afslapning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *