Gensyn med Sasan Gir og løverne…Safari part 2

Min første safari var jo en succes, så nu hvor Rune er kommet skulle han naturligvis også have oplevelsen, og vi får timet det sådan at Line også kan komme med, så vi er 3 mand der er klar til to safarier på to dage, en om aftenen, og en den næste morgen klokken tidligt. Men hvordan slår man første tur hvor jeg så tre løver og så meget andet spændende? Jooo, det skal vise sig.

Hjorte i Sasan GirJeepen har dårligt krydset hegnet ind til nationalparken før alle sanser er i gang, var der noget der? Kan I hører noget? Kan vi se løvespor? Men løver lader vente på sig, til gengæld byder hjortene os velkommen, og snart efter ser vi ugler. Ugler! et sjældent syn, både i Danmark og Indien. Snart ser vi krokodiller, sambarhjorte og påfugle, ja dyrene byder os rigtigt velkommen til deres rige, og guiden fortæller lystigt, selvom det kan være svært at høre det hele herover på bagsædet (vi havde fået to russere med på slæb som havde taget de forreste pladser). Rune viste flere prøver på hans gode øje for dyr, og spottede mange ting imellem træerne, ligesom han gav prøver på baywatch da han smed t-shirten for at få lidt sol på overkroppen, hvilket fik en dreng til at spørge ”hvorfor har du ingen t-shirt på, skal du ud og bade?” ved næste stop.

SambarhjortEfter den korte pause kørte vi videre, med lidt af forsigtigheden smidt over bord fra chaufførens side, da han allerede via mobil var blevet informeret om hvor løverne befandt sig. ”Lion!” udbrød Line pludseligt da hun havde set en løve ligge ikke langt fra vejen, for sent fik vi stoppet, så da vi kom tilbage var vejen bag os allere optaget af den bagvedkørende jeep, og løven havde også lagt sig ned. Lidt længere fremme kunne vi se hende igen, men fra længere afstand og kun igennem træerne, igen holdt der en jeep og optog pladsen for os hvorfra der ville være bedre udsyn.

LøverVi kørte lidt frem og tilbage, men det synes kun at blive til nogle halvhjertede forsøg på at sikre os det bedste udsyn. ”Bribe” udbrød russerne pludseligt da de så vores chauffør betale parkbetjentene for at lokke løverne frem fra deres skjul. Nu var det blot at vente på at den forankørende jeep forsvandt, også vente på at betjentene fik prikket til løverne. En bittersød oplevelse da det unægtelig tager en stor del af naturoplevelsen af det at man åbenbart på den måde kan betale sig for nærkontakt med de dyr der her burde leve på egne præmisser.

LøvemorOg tæt på kom de, 6-8 meter sad Rune fra løverne, og vi andre en meter længere væk, men alligevel midt i løveland da vi havde to løver foran os, og en løvinde ved siden af os. Vi havde god tid til både at nyde dyret og få taget lidt billeder inden løverne igen luntede af. En succes! bestikkelse eller ej.

Næste morgen var det tidligt ud af fjerene, for vi skulle op sammen med solen. Men først skulle vi lige fejre min fødselsdag med sang, slik og gaver.

Denne gang var vi alene i jeepen, og guiden var endnu mere snaksaglig end den forrige, og da alle nu havde set løver var der mere ro på til at nyde de andre fund på vejen. Og snart holdt vi ind for at se på en falkerede? og hjortene stod igen klar til at sige velkommen og tillykke med fødselsdagen. Flere af dem med fine gevirer, og Rune og jeg fik snakket en del om jagt, rådyr og andet på den baggrund.

PåfuglVi havde fået samme rute som første gang jeg besøgte Sasan Gir parken, og snart kom vi til det sted hvor vi dengang havde set løver. Her holdt vi denne gang ind, da der var set løver cirka en km derfra, og man håbede at hun ville komme herhen for at drikke.

Imens vi ventede så vi påfuglene gør sig til, rense deres fjer, stille sig an på sten, men at folde halen ud ville de ikke, heller ikke selvom det var min fødselsdag. Til gengæld ville en sjakal med til festen, og jeg så for første gang dette dyr. Til sidst havde vi holdt så længe at dem som havde valgt at køre hele ruten igennem kom tilbage, og vi kørte derfor videre.

Hov! Hvad var det for en lyd? En hjort der brøler sig advarselskald, og hurtigere end nogen af os kan få kameraet klar kommer den løbende, en leopard i stor størrelse. Ud af skoven på den ene side af vejen, bag om jeepen og forsvinder så igen ind i skoven. Det tager kun et øjeblik, men billedet er brændt fast på min nethinde. Dyret viser dets flotte løbestil, og man er ikke i tvivl om at dette er et helt specielt dyr. Elegant, kraftfuldt og faktisk flottere end løverne. Deruover langt mere sjælden fortæller vores guide der ser cirka 4 om året. ”Happy Birthday!” fra den indiske natur.

SjakalerI forhold til den oplevelse virker det næsten tamt da vi kort efter ser en hunløve komme slentrende for at få lidt vand i et kunstigt vandhul. Vores guide prøver at få folk til at parkerer så der er bedst udsyn for alle, men han synes at tale for døve ører, men han skal have respekt for at prøve.

På vejen hjem ser vi to sjakaler mere, det lader til at de jager en hjort, men det er vist mest for sjovt fortæller vores guide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *