På rejse til uendeligheden, gæstfriheden og stjernenatten

Vi havde allerede været heldig at tilbringe flere stunder sammen med Kuldip, en lokal couchsurfer, naturelsker og guide med god energi og en stor viden, så han var det naturlige valg da vi stod og skulle bruge en guide til at vise Rune og jeg saltørkenen og de små landsbyer hvor mange gamle traditioner holdes i hævd. Det kom der to fantastisk dage ud af.

På vej ud i ørkenenVi blev hentet på hotellet klokken tre, og samlede Line op på vejen, hvorefter turen gik mod white desert, en saltørken hvor uendeligheden synes at kunne opleves. Vi gjorde holdt ved en lille butik ejet af en af Kuldips mange venner i området. Her mødte vi en ældre hyrde, der samtidigt var områdets bedste jødeharpe musikant, og snart fik vi et nummer. En forsmag på hvilke oplevelser der venter når man rejser med en lokal med mange venner.

Ikke længe efter stod vi og så på ”den hvide ørken”, der dog var langt mere brun end sidst vi var her (på grund af skybruddet i sidste måned), men ifølge Kuldip skulle det blive hvidt når vi kom ca 3 km ud, så på med vandreskoene, også derudaf. Selv uden den hvide salt er det imponerende bare fordi det er fladt, men da vi kom længere ud blev det kun mere imponerende. Igen føltes det som at stå i uendeligheden, intet foran en, intet til siderne og intet over en, og denne gang var vi her til solnedgang, hvorfor vi kunne skyde nogle rigtigt gode billeder, både i modlys hvor silhuetterne står skarpe, og hvor vi leger med perspektivet, og kunne lave nogle sjove billeder med store og små mennesker. Samtidigt ændrer ørkenen sig konstant i det skiftende lys. Da solen var gået ned ventede der kun turen tilbage til bilen, en halvskræmmende oplevelse efterhånden som mørket sænkede sig, og tanken om de manglende pejlemærker indfandt sig. Men vi fandt bilen uden problemer, imens den stadig stod som en svag silhuet i det svage lys. Undervejs nåede Rune også at smage på både en saltet hveps og græshoppe, der havde måtte lade livet i ørkenens salt.

Græshoppe fanget i saltenI mørket kørte vi mod nattens overnatningssted, en landsby hvor Kuldips ven havde lovet at redde op til os, og sørge for mad. Ja, ham Kuldip kender mange, men han har også arbejdet i området som frivillig i en årrække, og tager sig altid tid til at hilse på folk han møder. Efter lidt køren rundt i en labyrint af grusveje fandt vi landsbyen, og blev budt velkommen af hyrden, der havde sat de 4 senge frem til os.

Men inden vi gik til ro skulle vi have mad, traditionel mad, og selvom vores vært nægtede at modtage ros for hans (eller konens) kogekunst der jo ikke var noget særligt, var det lækkert og mættende. Samtidigt fik vi historien om broderen der var blevet rig på jordhandel, lærte om hyrdernes måde at leve sammen på og meget meget mere. Efterfulgt af en gåtur i mørket, hvor vi for alvor kunne se på stjerner. Men derefter var det også blevet tid til at klatre til køjs.

Sovetryner under åben himmelSengene stod som sagt under åben himmel, og i løbet af natten blev tæpperne småklamme, til gengæld var luften frisk, og oplevelsen af at vågne ude i det fri er jo altid dejlig. Vi takkede af og kørte med Hodka, en lidt større landsby kendt for sit håndværk, og her fik vi en rundvisning i landsbyen og fik set landsbylivet. En dejlig forandring fra vores sidste tur i området hvor alle stod klar til at sælge, hvilket Kuldip her fik skiftet ud med en rolig gåtur rundt og se familier, bygninger og køer. Efter et par små stop mere var klokken blevet tilpas mange til at vi kunne nappe os en middagslur på hotellet inden vi skulle ud og se på blockprint…

Se flere billeder herunder…

Og mere info om Kuldips guidede ture finder du her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *