Opfattelse af kultur, historie og sandheder

Det er ved at være længe siden, men i anledning af vores snarlige afrejse, er det vel på plads at komme med vores hidtil sjoveste, og et af de virkeligt lærerige møder med en inder:

Inder: “Hello, where are you from?”
Mig: “Denmark”
Inder: “oooh, Denmark”
Mig: “Yes, do you know Denmark?”
Inder: “Yes, but only a little”
Mig: “Wow, thats still impressive, we are a really small country, what do you know?”
Inder:” I study history, and we have just learned about second world war, with you and Germany… But its a long time ago now, and I guess it doesn’t matter anymore. After all you personally had nothing to do with it” (underforstået at vi var på tyskernes side)

Og han har jo ikke mere uret, end jeg har ret, vi har blot lært forskellige opfattelser/perspektiver på en historisk begivenhed.

Altså hvordan kan man lade være med at grine når man oplever at andre opfatter ens historie så anderledes fra ens egen opfattelse. Jeg er taknemmelig for at han der mindede mig om hvor ydmygt man må gå til kultur og historie.

(og inden man totalt afskriver hans udlægning af historien, bør man læse Axel Holms “Hvidsten gruppen”, udgivet første gang i 1945, hvor der bandt andet fortælles en lidt anden historie om forholdet Danmark- Tyskland og ikke mindst Danskerne-Tyskerne end den vi allesammen siden har lært.)

Om at sige ja…

Jacob Holdt opfordre en til altid at sige ja til de invitationer man får. Kun derved kan man møde folk uden fordomme, og få adgang til alle de oplevelser der ligger derude og venter på en. En ting jeg ofte glemmer, og derfor sniger mig udenom invitationer med undskyldninger om at jeg har travlt, skal noget andet eller at det er ubelejligt. Dagens oplevelse blev dog en reminder om at de bedste oplevelser altid kommer når man ikke regner med det, og at jo flere gange man siger ja, jo flere får man af disse unikke, specielle og uforglemmelige oplevelser…

… Jeg var egentligt på vej på posthuset, men jeg kunne jo lige hilse på ham på vejen, blomsterhandlere, for det første fordi det var den korteste vej, og for det andet fordi jeg ikke havde hilst på ham i mere end en måned, så hvis jeg skulle nå at takke af var det jo et fint tidspunkt. Vi havde dog ikke snakket længe før jeg var inviteret på mad, jeg var egentligt ikke i humør, jeg var træt, og selvom jeg ikke havde planer prøvede jeg at sno mig udenom. Han lod dog ikke til at høre efter, og snart havde han bået inviteret mig på middagsmad, bekræftet aftalen, og fået fortalt at han ville vente på mig nu det var en aftale.

Jeg nåede at overveje at droppe det, men det ville jo samtidigt betyde at løbe fra en aftale (om end jeg selv ikke havde megen andel i indgåelsen), og det strækker jeg mig langt for at undgå. Det ville også betyde dårlig samvittighed hver gang jeg kom i den del af byen. Men når jeg skal være ærlig er det altså udelukkende blomstermandens fortjeneste at jeg fik en herlig eftermiddag, og ikke endte med at sove middagslur, læse bog eller på anden måde slå tiden ihjel. Læs videre “Om at sige ja…”

På besøg hos Gandhi

Da vi nu var i Ahmedabad kunne vi jo lige så godt besøge Sarbarmati Ashram der var Gandhis hovedkontor under uafhængighedskampen, og stedet hvorfra hans saltmarch startede. Der var ikke meget at se, ud over Gandhis gamle værelse der imponerer ved alt det der ikke er der. En seng, der også gør det ud for en stol, en skrivepult og en spinde til at lave garn på. Et udslag af Gandhis tro på at man skulle begrænse sine ejendele til det absolut mest nødvendige.

Stedet rummede en ro man ikke finder mange andre steder i Ahmedabad, eller i Indien for den sags skyld. Om det skyldes stedets historie, respekten for Gandhi eller bare den simple indretning skal jeg ikke kunne sige, men det var et dejligt afbræk på vores tur.

I museet er der et brev fra Gandhi til hans ven Hitler (ja, sådan starter brevet faktisk, da Gandhi anså sig selv for at være venner med alle) der er ganske spændende læsning. Efter en tur rundt i Gandhis univers er min respekt for ham kun blevet større, mon verden nogensinde igen ser en (politisk) leder der i den grad sætter egne behov til side for at arbejde for fællesskabets bedste?

Rige Svin!

Rige svin

Ja, det er tanken der slår ned i mig første gang jeg ser ham. Tænk sig at lade sig bærer op af 10.000 trappetrin, bare fordi man har råd. Det minder mig om noget fra slavetiden, og jeg kan ikke lade være med at spørge om ikke jeg må tage et billede af ham, for at kunne udstille forskellen på rig og fattig.

Den anden side af sagen er at han nok er rig, og alligevel har han nok ikke som mig klattet en million kroner væk (et konservativt gæt på min samlede indkomst de sidste 15 år), så hvem er i virkeligheden det rige svin? Og han har samtidigt har betalt godt for turen, faktisk så godt at dem som slæber kan lave noget der nærmer sig en indisk ingeniør løn ved dette arbejde. Og de har jo selv valgt det, som så mange andre i Indien er deres arbejde måske ikke sundt i længden, men det giver mad på bordet.

Sommerskole

Efterhånden var tiden jo ved at blive lidt lang, så da Line fortalte om en veninde der havde en datter som skulle lave noget sommerskole, og gerne ville have mig til at hjælpe var jeg jo straks klar. Også selvom det ikke lige kom til at være mine styrker der blev sat i spil.

Vi mødtes for at planlægge og jeg fremlagde mine forslag. Vilde aktiviteter, leg som krævede plads, ud i naturen osv. Arrangøren sad lidt og nikkede, men sagde ikke så meget, heller ikke selvom jeg gennemgik hvordan hver aktivitet udviklede børnene på forskellige måder. Til sidst sagde hun: Vi skal være i stuen, så tror du måske du kan lave noget med sang, drama, maling og dans?

Ingen problem! Det er godt nok alt det jeg plejer at undgå, og lade andre mere talentfulde tage sig af, men her i byen er jeg jo nok den bedste til dansk folkedans, klods hans fortællingen og “jeg ved en lærkerede”, så sådan gik det til at jeg lørdag lærte børnene at danse “totur fra Vejle”, og fortalte dem historien om Klods Hans. Søndag lavede Line og jeg havregryns kugler (den eneste danske mad vi kunne komme på som ikke indeholder kød eller æg, og som kan laves ret hurtigt), hvorefter vi smagte på 50 indiske retter som børnene havde med.

I går mandag lavede vi smykker af kokosnøddeskaller som børnene sleb med sandpapir, for de fleste var det vist første gang de lavede noget sådan lidt sløjd agtigt. Og jeg så de første udgaver af Klods Hans opført på Gujarati, alle forskellige, men alle med nogenlunde den rigtige historie.

I dag skal vi synge danske sange, øve mere teater, jeg skal fortælle lidt om Danmark og vi skal have pudset dansen af inden vi skal i radioen på torsdag og fortælle om hvad børnene har lært (og de skal opfører både sang og skuespil).

Jeg skal nok vende tilbage med billeder når jeg engang får dem, men det tager måske lidt tid…

Holi part 2 – farver og kaos

Det hele starter noget tamt. Vi har hørt festlighederne starter om morgenen, og er derfor på vej igennem markedsgaderne klokken ti. Det normale mylder er dog afløst af ingenting, ingen butikker er åbne, ingen trafik ses og fest er der heller ingen af.

Ja, det starter stille og roligt...
Ja, det starter stille og roligt…

Vi møder dog en enkelt sælger der sælger farver, og snart har vi fået vores første farve smurt i hovederne, ligesom vi får foræret to poser med farver. Som udlændinge skal vi i hvert fald ikke mangle farver til holi, og vi går glade videre, nu med lidt farve på det kulørte tøj.

Det næste stykke tid er det dog ikke mange vi møder, og da slet ikke nogen som smider med farver. Vi besøger byens tempel, her er der masser af mennesker, men stadig ingen farver.

Da vi kommer ud af porten igen ændre det sig dog. Vi møder mange indere der vil ønske os ”happy holi”, og som smøre farver på os fra vores poser, og vi kvittere ved at gøre det samme ved dem.

Også pludseligt finder vi os selv midt i en gruppe på 8-10 unger og et par ældre der spørger om vi vil fejre holi med dem. Og sådan går det til at vi i de næste par timer drager ”hærgende” igennem byen, kastende med farver, møder masser af mennesker som skal hilses ”happy holi”. Læs videre “Holi part 2 – farver og kaos”

Holi part 1- aften ofring ild og dans

Holi om natten

Hinduerne store fest, holi, består af to ret forskellige dele. Den første del består af bål i gaderne, hvor der ofres popcorn, kokosnødder og vand til guderne.

Vi oplevede denne del af festen foran et tempel, her var bygget to bål, et lille der symboliserede historien om en der gik ild for at bevise sin mentale renhed, samt et større der symboliserede det onde, der på denne måde forsvinder, og giver plads til at man dagen efter kan fejre alt det gode (hvis jeg forstod det hele rigtigt, man indere med dårligt engelsk prøvede at forklare os sammenhængene, så dette er en sammenstykning af det jeg fik fat i).

Bålene er forresten lavet af kokasser, der kræver godt med varme at få ild i, men til gengæld brænder længe og kontrolleret.

Familien paa første

lilDSCN4914

Hvordan jeg havnede her kan jeg ikke helt forklare, jeg havde hilst på familien på udturen, og var stødt på dem på vej hjem fra min vandretur. Og jeg troede egentligt at jeg var blevet inviteret med i et spil cricket, men sad lige pludseligt i deres soveværelse/stue, og drak en lokal hjemmelavet udgave af cola. Vi snakkede om mandens tidligere job som maler i Kenya, jeg viste billeder fra Danmark, og fik derefter hele stakken af familiebilleder at se. Læs videre “Familien paa første”

En simpel, men venlig handling

Om det var de to juice lavet på postevand som jeg netop havde drukket som afslutning på et møde med en lokal ”social worker”, eller om det var middagsmaden der drillede fandt jeg aldrig ud af, men resultatet var i hvert fald en tiltagende kvalme, og jeg havde derfor travlt med at komme hjem da han holdt ind ved siden af mig. ”Are you going to Gangaram?”. Øhhh, hvor var det nu jeg havde set ham før? Nå ja! Det er jo min skrædder der nu tilbød mig et lift bagpå hans motorcykel.

Jeg satte mig op, og selvom kvalmen ikke var aftagende, havde jeg det alligevel lidt bedre, bare på grund af denne venlige gerning. Efter nogle timer i sengen var kvalmen væk, og jeg fandt aldrig ud af hvad der forårsagede den, men den er også længe glemt. I modsætning til denne tur igennem byen, der var med til at bekræfte mig i følelsen af at høre hjemme her i byen, og at inderne er et enormt venligt folkefærd.

Holi er lige om hjørnet

lilDSCN4893

Snart er det tid til Holi. En farve-fest hvor byen i en dag forvandles til et inferno af farver, forårsaget af farvet pulver, samt børn med vandpistoler fyldt med farvet vand.

Farver kan nu købes overalt i byen, nogle steder i færdigpakkede poser, eller som her, hvor det sælges i løs vægt til 2 kr kiloet. Der er altså lagt i ovnen til et brag af en fest, hvilket også understreges af at det danske rejseblad Opdag Verden gav Holi festivallen en 2. plads på listen over verdens 10 mest interessante festivaller (Burning Man sneg sig lige ind på en 8. eller 9. plads). Det er altså ikke uden forventninger at Line og jeg forbereder os til festen.