Cricketspilleren fra Danmark

Da vi besøgte Gandhis gamle ashram stødte vi på en flok børn i færd med at spille cricket, og de var ikke sene til at accepterer da vi spurgte om vi også måtte prøve. Vi prøvede kræfter med både kast og bat, men vi må nok indrømme at det nok kræver lidt træning hjemme i Danmark før at vi på nogen måde kan gøre os i denne sport.

Cricket 1

Cricket 2

Cricket 3

Hvor maden kommer fra

GedehovederDet er ikke altid sjovt at blive mindet om, men måske er det meget sundt. Vi er gået ned i Ahmedabads slagterkvarter for at få de billeder jeg ikke turde tage sidste gang, og hvis ikke synet af de afhuggede gedehoveder påvirker en, så gør stanken af fisken der kun ligger lidt på køl. Flere af hønsene ser syge ud, og alt er i det hele taget makabert i dette blodfyldte sted.

Men det er jo der vores kød kommer fra, uanset om vi er i Danmark eller Indien må dyrene miste hovederne, og der går da heller ikke længe før jeg sidder og spiser en kyllingeburger, så længere holdt ubehaget heller ikke.Slagter

 

Gensyn med Sasan Gir og løverne…Safari part 2

Min første safari var jo en succes, så nu hvor Rune er kommet skulle han naturligvis også have oplevelsen, og vi får timet det sådan at Line også kan komme med, så vi er 3 mand der er klar til to safarier på to dage, en om aftenen, og en den næste morgen klokken tidligt. Men hvordan slår man første tur hvor jeg så tre løver og så meget andet spændende? Jooo, det skal vise sig.

Hjorte i Sasan GirJeepen har dårligt krydset hegnet ind til nationalparken før alle sanser er i gang, var der noget der? Kan I hører noget? Kan vi se løvespor? Men løver lader vente på sig, til gengæld byder hjortene os velkommen, og snart efter ser vi ugler. Ugler! et sjældent syn, både i Danmark og Indien. Snart ser vi krokodiller, sambarhjorte og påfugle, ja dyrene byder os rigtigt velkommen til deres rige, og guiden fortæller lystigt, selvom det kan være svært at høre det hele herover på bagsædet (vi havde fået to russere med på slæb som havde taget de forreste pladser). Rune viste flere prøver på hans gode øje for dyr, og spottede mange ting imellem træerne, ligesom han gav prøver på baywatch da han smed t-shirten for at få lidt sol på overkroppen, hvilket fik en dreng til at spørge ”hvorfor har du ingen t-shirt på, skal du ud og bade?” ved næste stop. Læs videre “Gensyn med Sasan Gir og løverne…Safari part 2”

Rige Svin!

Rige svin

Ja, det er tanken der slår ned i mig første gang jeg ser ham. Tænk sig at lade sig bærer op af 10.000 trappetrin, bare fordi man har råd. Det minder mig om noget fra slavetiden, og jeg kan ikke lade være med at spørge om ikke jeg må tage et billede af ham, for at kunne udstille forskellen på rig og fattig.

Den anden side af sagen er at han nok er rig, og alligevel har han nok ikke som mig klattet en million kroner væk (et konservativt gæt på min samlede indkomst de sidste 15 år), så hvem er i virkeligheden det rige svin? Og han har samtidigt har betalt godt for turen, faktisk så godt at dem som slæber kan lave noget der nærmer sig en indisk ingeniør løn ved dette arbejde. Og de har jo selv valgt det, som så mange andre i Indien er deres arbejde måske ikke sundt i længden, men det giver mad på bordet.

På rejse til uendeligheden, gæstfriheden og stjernenatten

Vi havde allerede været heldig at tilbringe flere stunder sammen med Kuldip, en lokal couchsurfer, naturelsker og guide med god energi og en stor viden, så han var det naturlige valg da vi stod og skulle bruge en guide til at vise Rune og jeg saltørkenen og de små landsbyer hvor mange gamle traditioner holdes i hævd. Det kom der to fantastisk dage ud af.

På vej ud i ørkenenVi blev hentet på hotellet klokken tre, og samlede Line op på vejen, hvorefter turen gik mod white desert, en saltørken hvor uendeligheden synes at kunne opleves. Vi gjorde holdt ved en lille butik ejet af en af Kuldips mange venner i området. Her mødte vi en ældre hyrde, der samtidigt var områdets bedste jødeharpe musikant, og snart fik vi et nummer. En forsmag på hvilke oplevelser der venter når man rejser med en lokal med mange venner. Læs videre “På rejse til uendeligheden, gæstfriheden og stjernenatten”

Gademad

 

GademadJeg har fundet mig en ny ynglingsret hernede i det indiske, og det skulle Rune selvfølgeligt også prøve. Og vi klarede det begge uden maveproblemer, så vi antager at hygiejnen har været i orden, til trods for den noget primitive restaurant, hvor køkkenet er en vogn med et gasblus, og opvasken 3 baljer med vand (en til skyl, en til vask og en til endnu en gang skyl).

Udsigten er anderledes end man er vant til, men prisen er samtidigt lav (5 kr for alt du kan spise).

(boden findes overfor Bus Stand i retning mod Hospital Road hvis nogen skulle have lyst til også at prøve stedet)

Legetøj af skrald

Hjemmelavet legetøj

Jeg viste jo ikke helt hvad jeg skulle finde på til sommerskole for indiske børn, når nu det skulle være aktiviteter der ikke rigtigt kostede noget, kunne laves uden de store sprogkundskaber og samtidigt ikke fyldte for meget da vi skulle være i en stue sammen med de 50 børn.

Jeg foreslog at vi kunne lave legetøj af ting de havde derhjemme, og her ses mine “prototyper”, især bilen synes jeg blev god, og håber på at kunne lave den sammen med danske børn en dag. Titlen på aktiviteten blev “dansk legetøj”, hvilke jo er lidt misvisende, men børnene lavede flere gode ting, herunder et skib af ispinde, og vægten herunder.

Vægt af skrald

Oversvømmelse

Vand i Bhuj

Vi havde da godt nok set at det var begyndt at regne inden vi gik ind i biografen, men at vi skulle komme ud til dette syn var vi alligevel ikke helt forberedte på. På bare to timer var der kommet så meget vand, at det nu havde samlet sig i hovedgaden, som åbenbart ligger ret lavt, og skabt denne oversvømmelse.

Dette er første gang det har regnet i Bhuj, i de to en halv måned vi har været her, så mon ikke det gør godt for både køer, planter og mennesker (selvom nogle bønder nu mister de tidlige afgrøder de allerede har plantet, påstår de kloge hoveder at de tjener det tabte ind på større udbytte i det næste de sår).

I biffen i Indien

Comando - One man Army

I længere tid havde jeg gerne ville i biografen, og nu var min gode ven Rune jo ankommet, og samtidigt var der en film der så ud til at være til at forstå selvom vores hindi ikke er for veludviklet. Indien filmen gik i gang nåede vi lige at se et regnvejr starte udenfor, hvilket medførte at kontrollørerne jævnligt kom ind i salen og lyste med lommelygter for at se om der løb vand ind nye steder (før filmen havde de dog fundet de fleste steder hvor loftet var utæt, og havde fået fjernet stolene under disse steder).

I løbet af filmen forstod vi de få replikker der blev sagt på engelsk, og jeg forstod når de sagde “vores”, “min” og “din” men det var så også ca det.  Men filmen havde en masse fine kampscener, og et par sekvenser med sang og dans, ligesom det var sjovt at se at noget af den var filmet på samme strand og samme slot som vi havde besøgt dagen før. Alt i alt var vi godt underholdt, og havde en masse at snakke om bagefter.

Se evt. traileren her, der er flere af de imponerende elementer med (blandt andet en øvelse der får armbøjninger med klap til at virke som en øvelse for knogleskørhedsramte pensionister): http://www.youtube.com/channel/UCA6lxKDH5mac_9yCzJwDCTg

Værktøj ala Indien

Håndbor

I sommerskolen skulle børnene lærer at lave smykker af kokosnødder. Det første møde med sandpapir for de fleste børn, og for mig et pokkers arbejde med at lave huller i alle skallerne hjemmefra. I alt blev der lavet huller i lige over 70 stykker kokosnød med dette hjemmebyggede boreagregat, hvilket tog 3½ time, og gav vabler på 3 fingre, men børnene skulle jo ikke blive skuffede… Også gav det god tid til at fundere over hvor meget man kan med selv meget få ting.